Forestil dig at kunne spotte vildtet i bælgravende mørke ved hjælp af dets kropsvarme. Termisk optik gør netop dette muligt, og det er derfor blevet et populært redskab blandt jægere i hele verden. I denne artikel gennemgår jeg alt, du skal vide om termiske kikkerter og sigtekikkerter til jagt – fra hvad teknologien går ud på, og hvordan den fungerer, til hvilket udstyr der findes, hvordan det bruges i praksis, og hvad du skal overveje ved køb.
Jeg kommer også ind på eksempler fra HIKMICRO, et førende mærke inden for termisk optik, samt de særlige regler for brugen af termisk udstyr i Danmark.
Hvad er termisk optik?
Termisk optik dækker over kikkerter og sigtemidler, der registrerer infrarød (varme)stråling frem for synligt lys. I praksis betyder det, at en termisk kikkert kan “se” varmeforskelle i omgivelserne og omsætte dem til et billede. For jægere betyder det, at man kan opdage dyr ved deres varmeudstråling – selv i total mørke eller tæt tåge.
Hvor traditionelle natkikkerter er afhængige af restlys eller IR-lys, fungerer termiske enheder udelukkende på baggrund af temperaturforskelle. Dyrenes kroppe er varmere end omgivelserne, og med termisk optik fremstår de derfor tydeligt som lyse figurer mod en koldere baggrund. Denne teknologi gør det dramatisk lettere at spotte vildt under vanskelige lysforhold og kan give jægeren en betydelig fordel i både præcision og sikkerhed.
Hvordan fungerer termisk optik?
Termiske kikkerter og sigter fungerer ved at identificere selv små variationer i temperatur. Enheden er udstyret med et termisk kamera (sensor), som opfanger den infrarøde varme, alle objekter udsender afhængigt af deres temperatur. Sensoren omdanner disse varmeforskelle til et digitalt billede, som jægeren kan se gennem okularet eller på en skærm.
Varmere objekter (for eksempel et dyr) vises typisk som lysere eller anderledes farvede områder, mens koldere baggrund fremstår mørkere. Da funktionen er baseret på varme, kræver termisk optik intet synligt lys – du kan altså bruge det både dag og nat. Selv hvis et dyr gemmer sig i buskadset, kan dets kropsvarme afsløre det. Det termiske billede gør det med lidt øvelse nemt at afkode, hvad du ser, så du kan identificere vildt selv i mørke eller skjult terræn.
Det er værd at bemærke, at meget varmt vejr eller opvarmet terræn kan reducere kontrasten i billedet en smule, men generelt virker termiske enheder på alle tider af døgnet. Sammenlignet med traditionelle lysforstærkende natkikkerter har termisk optik den fordel, at den ikke kan blændes af lygter eller månelys, og du behøver ikke bekymre dig om at tænde en IR-lampe for at se – alt, der udsender varme, vil træde frem i kikkerten.
Hvilket termisk udstyr findes der?
Der findes flere typer termisk udstyr til jagtbrug alt efter behov og situation. Håndholdte termiske spottere (monokularer) er små kikkerter, som du typisk bruger til at scanne terrænet for vildt. HIKMICRO Falcon 2.0 og HIKMICRO Condor 2.0 er i min optik nogle af det bedste muligheder på markedet lige nu. De er lette at have med og giver et hurtigt overblik ved at afsløre varme signaturer på afstand. Mange jægere bruger en termisk spotter til at opdage dyr og vurderer dernæst situationen gennem deres sigtekikkert. Sigtekikkerter – som HIKMICRO Stellar 3.0 – er sigtemidler, der monteres direkte på riflen. Disse lader dig sigte på vildtet via et termisk billede, hvilket i princippet gør det muligt både at finde og nedlægge vildt i mørke.
Nogle termiske sigter kan også bruges håndholdt som spotter, eller omvendt – visse spottere kan monteres på våbnet – hvilket giver fleksibilitet. Clip-on termiske enheder findes også; de monteres typisk foran på din eksisterende dagkikkert for at give den termisk “syn”. Clip-ons kan være en løsning, hvis du vil bruge din normale kikkert om dagen og konvertere til termisk om natten, men de kan have ergonomiske udfordringer (f.eks. ekstra vægt og ændret balance). Et eksempel på sådan en løsning kunne være HIKMICRO Thunder 3.0.
Udover rene termiske enheder tilbyder nogle producenter også hybrid-løsninger, der kombinerer termisk og digital natoptik. Her kan jeg nævne HIKMICRO Alpex 4K som et populær løsning. Dette giver mulighed for at skifte mellem termisk visning og mere traditionel lysforstærket natbillede alt efter behov, eller endda fusionere de to billeder. Det skal nævnes, at termisk optik generelt er dyrere end konventionelle natkikkerter med lysforstærkning, da de termiske sensorer er avancerede og kostbare at producere. Teknologien er dog blevet billigere og bedre med årene, så i dag findes termiske enheder i mange prisklasser – lige fra enklere modeller til omkring 5.000 kr. og op til topmodeller til 30.000+ kr. alt efter rækkevidde og billedkvalitet.
Der er altså termisk udstyr til ethvert behov, hvad enten du ønsker en lille håndholdt én til at spotte ræven ved foderpladsen, eller du går efter en fuldblods termisk kikkert som en HIKMICRO Habrok 4K til vildsvinejagt i udlandet.
TERMISK OPTIK VIDEO
I videoen herunder kan du se, hvordan termisk optik fungerer, når man ser det igennem sin kikkert eller spotter. I dette tilfælde er det faktisk den nye Falcon 2.0 FQ50 fra HIKMICRO, der bliver brugt:
Sådan bruger du termisk udstyr til jagt
Anvendelsen af termisk udstyr på jagt kan give nogle helt nye muligheder – men det kræver også lidt tilvænning og omtanke. Typisk vil man bruge en termisk håndspotter til at afsøge terrænet for vildt, især under forhold hvor det menneskelige øje eller almindelige kikkerter kommer til kort. Bevæg spotteren langsomt over området og kig efter de karakteristiske lysglimt fra varme kroppe, der skiller sig ud fra den koldere baggrund. Det er fascinerende, hvor hurtigt man kan opdage selv stationære dyr, når først man lærer at fortolke billedet: en rådyrkrop lyser op i landskabet selv på en kølig dag, og i vinterkulde vil selv dyrets spor i sneen ofte kunne ses kortvarigt som varmeaftryk.
Når først du har lokaliseret et dyr med termisk optik, kommer næste skridt: at bedømme situationen korrekt. Her er det vigtigt at kende termisk optiks styrker og svagheder. Du kan uden problemer spotte vildt gennem let bevoksning, tåge og regn – ting der ellers kunne skjule dyrene – og du behøver intet ekstra lys.
Til gengæld skal du være opmærksom på, at termiske billeder ikke viser alt: Tynde grene og kviste foran dyret kan være usynlige, fordi de har næsten samme temperatur som omgivelserne. Det kan være en udfordring, da sådanne forhindringer i virkeligheden kan blokere skuddet eller aflede kuglen uden at du ser dem på skærmen.
Ligeledes kan det være svært at se detaljer på dyret – pelsstruktur, opsats osv. – i det termiske billede. Derfor er arts- og kønsbestemmelse samt vurdering af afstanden og om der er “fri kuglefang”* ikke altid ligetil kun via termisk optik.
Det bedste råd er at bruge termisk optik som et supplerende værktøj: Brug det til at opdage vildtet og få overblikket, men bekræft altid, hvad du ser, med dine øvrige sanser eller udstyr. Mange jægere vil f.eks. spotte et dyr med en termisk håndkikkert og derefter skifte til almindelig riffelkikkert (eller lygte, hvor lovligt) for endeligt at identificere og nedlægge dyret. I lande hvor termiske sigtekikkerter er lovlige at skyde med, bør man stadig udvise ekstra påpasselighed – identificér målet klart og vær sikker på, at der ikke er forhindringer i kuglebanen, som du ikke ser i termisk.
Med lidt øvelse bliver man dog dygtig til at tolke billedet. Termisk udstyr kan også øge sikkerheden ved at hjælpe med at opdage mennesker (eller hunde) i området under en bevægelsesjagt i tusmørke, så man undgår skud i farlig retning. Alt i alt kan termisk optik gøre dig til en mere effektiv jæger, der kan navigere i mørket – så længe du bruger det med omtanke og respekt for jagtetikken.
(*fri kuglefang = sikker baggrund for kuglen uden forhindringer eller risiko.)
Dette skal du være opmærksom på, når du skal købe termisk optik
Hvis du overvejer at investere i termisk optik, er der en række faktorer, du bør have in mente for at få det rigtige udstyr til dine behov.
Opløsning og billedkvalitet
En høj opløsning i kikkerten giver et skarpere og mere detaljeret billede, hvilket er vigtigt for at kunne identificere vildt tydeligt på afstand. Topmoderne termiske sensorer har mange pixels og høj følsomhed, så de kan skelne selv små temperaturforskelle – det giver et klarere billede under forskellige forhold.
Har du planer om at bruge udstyret til at afgøre f.eks. om et dyr er en han eller hun eller se mindre detaljer, så gå efter en model med bedre opløsning.
Batterilevetid
Batterilevetid er en anden vigtig parameter. Termiske enheder kører på elektronik og kan bruge en del strøm, især hvis de har videooptagelse, WiFi-forbindelse m.m. Sørg for, at den model du vælger, kan holde strøm til dine typiske jagtture – måske 6-8 timer eller mere, hvis du ofte sidder lange nætter. Mange modeller tilbyder udskiftelige batterier eller USB-strøm, så du kan tilslutte en powerbank for ekstra driftstid.
Billedfrekvens
Derudover bør du kigge på opdateringsfrekvensen (billedfrekvens). En højere frekvens (fx 50 Hz) giver et mere flydende og forsinkelsesfrit billede, hvilket især mærkes, hvis dyret bevæger sig hurtigt. Billigere enheder med lav frekvens kan “hakke” lidt ved panorering eller når vildtet løber, hvilket kan være forstyrrende, mens de bedre enheder giver et glidende live-billede af situationen.
Rækkevidde
Rækkevidde og optik hænger ofte sammen med linsestørrelsen på enheden. En større objektivlinse (f.eks. 35 mm eller 50 mm) indsamler mere varmeinformation og kan dermed spotte vildt på længere afstande end en mindre linse (f.eks. 19 mm). Overvej hvilket terræn du primært jager i: Er det åbne marker, hvor dyrene skal kunne detekteres langt ude (200-300+ meter)? Så kan en kraftigere model betale sig. Jager du mest i skov og krat på kort hold, kan en kompakt model med bredt synsfelt være at foretrække. Som tommelfingerregel kan de billigste termiske spottere typisk opdage større dyr på ca. 300-500 meters afstand, mellemklassen omkring 600-1000 m, og high-end udstyr kan nå over 1000 m ud.
Husk dog, at den maksimale rækkevidde ofte betyder “detektion” – at man kan ane noget varmt – mens den afstand, hvor man sikkert kan identificere hvilket dyr det er, vil være kortere.
Brugervenlighed
Brugervenlighed og funktioner bør heller ikke overses. Tjek hvor intuitivt det er at betjene enheden – er menuerne nemme at navigere, og kan du hurtigt justere f.eks. zoom eller billedtilstand i mørke med handsker på? Nogle termiske enheder har fancy ekstra features som indbygget videooptager, WiFi-streaming til telefonen, afstandsmåler (LRF), kompas, forskellige farvepalette-indstillinger (f.eks. “White hot”, “Black hot”, “Red hot” osv.). Overvej hvad der er nyttigt for dig. Optagelse kan være sjovt og lærerigt (f.eks. til at gense skudøjeblikket), mens en afstandsmåler kan være guld værd på riffeljagt nat og dag. Disse ting kan dog også øge prisen, så det er en balance. Generelt anbefales det, at du gør dig klart hvilke behov du har som jæger, og fokuserer på de funktioner, der bedst understøtter din jagtstil.
Det kan være fristende med topmodellen fuld af gadgets, men det vigtigste er at få en pålidelig enhed, du føler dig tryg ved at bruge på jagt. Læs gerne anmeldelser og rådfør dig med erfarrne brugere, hvis du er i tvivl. Med den rigtige termiske kikkert i rygsækken får du et fantastisk hjælpemiddel – men køb med omtanke, så du får mest muligt for pengene.
Brugen af termisk optik i Danmark
Inden du kaster dig ud i at bruge termisk optik på jagt, er det meget vigtigt at kende de gældende regler. I Danmark er der nemlig restriktioner på brugen af natoptik til jagt. Kort fortalt er det ikke tilladt at anvende termiske sigtekikkerter eller night-vision sigtemidler til almindelig jagt i Danmark.
Termisk udstyr betragtes som elektronisk hjælpemiddel til lokalisering af vildt, og ifølge lovgivningen må den slags ikke benyttes under jagtudøvelsen.
Det vil sige, at du hverken må bruge en termisk spotter til at finde dyr, du agter at jage, eller en termisk sigtekikkert til at skyde dem, så længe der er tale om almindelig jagt. Jagtloven tolker “jagt” bredt – det omfatter alle handlinger før, under og efter selve skuddet, der har til formål at nedlægge vildt.
Derfor er termisk optik grundlæggende forbudt at bruge som hjælp under jagt herhjemme. Betyder det, at termisk udstyr slet ikke må ejes eller anvendes af danske jægere? Nej, man må gerne købe og besidde termiske kikkerter, og de må gerne bruges til andre formål end jagt – fx vildtovervågning, naturobservation eller jagt i udlandet.
Det er kun i selve jagtsituationen i Danmark, at de ikke må bruges uden særlig tilladelse. Den eneste undtagelse er ved regulering af visse skadedyr, hvor myndighederne kan give individuel tilladelse til natoptik. Et konkret eksempel er HIKMICRO Alpex 4K sigtekikkerten: Dette er en digital dag/nat-kikkert med infrarødt lys, som er lovlig at eje, men HIKMICRO Alpex 4K må ikke bruges til almindelig jagt i Danmark – den må kun benyttes til regulering efter tilladelse”.
Alpex 4K er altså et godt eksempel på udstyr, der teknisk set kan muliggøre natlige skud, men som kræver særskilt polititilladelse, hvis det skal bruges til f.eks. regulering af mårhund eller ræv om natten. I praksis vil sådanne tilladelser kun blive givet i særlige tilfælde. Anderledes ser det ud i udlandet.
Mange danske jægere tager på jagt i lande, hvor reglerne er mere lempelige omkring termisk optik. I Sverige er det f.eks. tilladt at bruge termiske sigtekikkerter til visse jagtformer – det er især blevet populært i forbindelse med vildsvinejagt om natten, hvor vildsvin nedlægges ved foderpladser i mørke. Her kommer udstyr som HIKMICRO Alpex 4K virkelig til sin ret, og det er da også en af grundene til, at netop den model er yderst populær hos vores naboer mod øst.
Også i lande som Tyskland, Polen og flere andre europæiske lande er termisk optik til jagt tilladt under visse omstændigheder (ofte primært til vildsvin eller regulering af rovvildt), om end reglerne varierer fra region til region. Det er altid jægerens eget ansvar at undersøge og overholde lovgivningen, hvis man tager sit termiske udstyr med på jagtrejse.
For at opsummere situationen i Danmark
Du kan sagtens nyde godt af termiske spottere til at se vildt og natur, og mange jægere bruger dem til at lære mere om dyrenes adfærd i tusmørke eller holde øje med aktivitet på vildtkamera-pladser. Men medmindre du har en specifik reguleringstilladelse, skal termisk optik pakkes væk, så snart du går aktivt på jagt herhjemme. Der har igennem de seneste år været diskussioner og overvejelser om at lempe reglerne (f.eks. for at tillade termisk hjælpemiddel til regulering af invasive arter som mårhund), men indtil videre er det forbudt under almindelig jagt. Respekterer man dette, undgår man problemer – og så kan man forhåbentlig alligevel få glæde af sit udstyr på jagt under åben himmel et sted, hvor det er tilladt.
Konklusion
Termisk optik repræsenterer en spændende teknologisk udvikling, der på godt og ondt er ved at ændre jagtoplevelsen. For jægere åbner det en helt ny verden: pludselig kan man se igennem mørket og opdage dyr, der ellers ville være usynlige for det blotte øje.
Det giver mulighed for mere effektive jagtformer, øget sikkerhed (fordi man bedre kan orientere sig om, hvad der befinder sig derude i mørket) og i det hele taget en unik måde at opleve vildtet på. Samtidig kræver det ansvarlighed og respekt for både vildtet og lovgivningen at bruge disse hjælpemidler. I Danmark er reglerne strenge, så her må termisk udstyr primært ses som et observationsværktøj eller noget, man kan få glæde af på jagt i udlandet. Men selv uden at trykke på aftrækkeren kan det give stor værdi at følge med i nattelivet i skoven gennem en termisk kikkert – man får indsigt i dyrenes bevægelser og vaner på en helt ny måde. Udviklingen peger på, at termisk optik bliver lettere, bedre og billigere i fremtiden.
Efterhånden som teknologien modnes, vil flere jægere sandsynligvis tage den til sig, og måske vil lovgivningen også tilpasse sig nye realiteter og etiske overvejelser. Indtil da er termisk optik et værktøj, der – brugt rigtigt – kan forbedre din jagtoplevelse dramatisk ved at gøre det lettere at lokalisere vildt og navigere i mørket.
Overvej dine behov, investér fornuftigt, og træn dig i at bruge udstyret – så vil du opdage, at der venter en ny dimension af jagteventyr efter solnedgang.
FAQ om termisk optik
Er termiske kikkerter lovlige at bruge til jagt i Danmark?
Nej, generelt må termisk optik ikke bruges under jagt i Danmark. Lovgivningen forbyder brug af ”varmesøgende apparater” til at lokalisere eller nedlægge vildt. Det vil sige, du må ikke jage med en termisk sigtekikkert monteret på riflen, og du må heller ikke bruge en håndholdt termisk spotter eller kikkert til at finde dyr, du derefter skyder. Termiske enheder er kun tilladt til jagt herhjemme ved særlig regulering med forudgående tilladelse (f.eks. skadedyrsbekæmpelse). Du må dog gerne eje og anvende termiske kikkerter til andre formål end jagt, samt bruge dem i lande hvor det er lovligt. Så tag endelig dit termiske udstyr med på vildsvinejagt i Sverige eller Tyskland – men lad det blive i lommen under danske jagter med mindre du har en specifik tilladelse.
Hvad er forskellen på termisk optik og en traditionel natkikkert?
En traditionel natkikkert (også kaldet lysforstærker eller digital natvision) fungerer ved at amplificere restlys (stjernelys, måneskin eller infrarødt lys fra en lygte) for at give et billede i mørke. Resultatet er ofte et grønt eller sort/hvidt billede, hvor du kan se objekter næsten som i dagslys, bare i dæmpede toner. Fordelen ved natkikkerter er, at billedet kan vise fine detaljer – du kan f.eks. se om en buk har opsats, eller genkende terrænet nogenlunde – men de kræver altså noget lys. Termisk optik derimod behøver intet lys, da den registrerer varme. Den viser derfor dyr som varme silhuetter mod en kold baggrund, hvilket kan afsløre dem selv i totalt mørke eller bag tynd vegetation. Termiske enheder har den store force, at de kan opdage alt med varme (også dyr der gemmer sig, eller selv en fugl der sidder i en busk). Ulempen er, at det termiske billede er mere abstrakt – du ser ikke pelsfarver eller gevir tydeligt, og ting som grene foran dyret kan ”forsvinde” i billedet. Mange jægere bruger derfor termisk til at finde vildtet, og natkikkert (eller en lysstærk almindelig kikkert) til at bestemme og i sidste ende nedlægge vildtet, så man får fordelene fra begge teknologier.
Kan man bruge termisk optik om dagen, eller er det kun til natten?
Du kan sagtens bruge termisk optik i dagtimerne. Fordi teknologien reagerer på varme, fungerer den uanset om det er lyst eller mørkt. Faktisk bruger mange også termiske kameraer i dagslys til eftersøgning af f.eks. anskudt vildt, fordi et såret dyr der ligger i skjul, stadig vil afgive varme som kan spores. I dagtimerne, specielt på en varm sommerdag, kan baggrunden (jord, sten osv.) dog opvarmes af solen, så forskellen mellem dyrets varme og omgivelserne bliver mindre tydelig. De fleste moderne termiske enheder kan justere sig til dette, men du kan opleve, at kontrasten er bedst om natten eller i de kølige morgentimer. Alt i alt fungerer udstyret altså døgnet rundt – du får blot et lidt andet ”billede” om dagen, hvor fx en solvarm mark måske gløder næsten lige så meget som dyrene. Men princippet er det samme, og dyret vil som regel kunne identificeres ved, at det bevæger sig og har en anden temperatur end det stillestående miljø.
Hvilke dyr kan man se med termisk optik – kan f.eks. fugle også ses?
Termisk optik reagerer på varme, så principielt kan du se alle varmblodede dyr (pattedyr og fugle) samt mennesker på kikkerten. De fleste jægere bruger det primært til at spotte vildt som hjorte, ræve, vildsvin, harer osv., da de træder tydeligt frem. Men du vil faktisk også kunne se fugle – fx en krage der sidder i et træ og er lun, eller en and der lige er lettet fra vandet (dens varme kropskontrast mod kølig luft). Fugle har høj kropstemperatur og kan lyse kraftigt op termisk, men de er små, så de skal være relativt tæt på for at skille sig ud. Koldblodede dyr som krybdyr vil derimod ikke være nemme at se, da de har samme temperatur som omgivelserne (medmindre de ligger og soler sig og dermed bliver varmere end luften).
En anden ting du kan se med termisk, er ferske blodspor på jorden efter et anskudt dyr – blodet vil være varmere end underlaget lige når det er frisk, hvilket kan hjælpe i eftersøgning kort tid efter skuddet. Så kort sagt: alle pattedyr og fugle er synlige, så længe de ikke er kølet helt af. Det betyder også, at hvis et nedlagt stykke vildt ligger et stykke tid, vil det gradvist afkøle og til sidst forsvinde af syne termisk. Derfor bruger nogle også termiske enheder lige efter skud for lettere at finde dyret, hvis det løb et lille stykke – man får et hurtigt overblik, hvor den varme krop ligger i buskadset.
Hvor lang rækkevidde har en termisk kikkert?
Det kommer an på kvaliteten af enheden. Som tommelfingerregel kan de billigere termiske kikkerter på markedet registrere større dyr (rådyr, krondyr) på et sted mellem 300 og 500 meters afstand. Mid-range modeller med bedre opløsning og større linse kan ofte nå ud på 800-1000 meter for at få øje på en varm signatur. De allerdyreste professionelle termiske scopes kan nogle gange detektere varme helt ude på 1,5 km eller mere under ideelle forhold. Men – og det er et vigtigt men – den effektive identifikations-afstand er kortere. At du kan ane en varm prik langt ude, betyder ikke nødvendigvis, at du kan se om det er en ræv eller en hare. Typisk vil identifikation kunne ske på måske halvdelen af max-afstanden eller mindre, afhængigt af opløsningen og zoom.
Til almindelig riffeljagt i Danmark (hvis det var lovligt) ville en standard termisk sigtekikkert med f.eks. 384×288 sensor være rigelig til de afstande, man skyder råvildt og ræv på (op til 150m), mens en håndholdt spotter til at opdage krondyr i åbne vidder måske gerne må have lidt mere rækkevidde. Overvej derfor hvad dit behov er – det kan være bedre at få skarpere billede på 300m end et grynet billede på 600m. I specifikationerne for hver model vil der ofte stå både en maksimal detektions-afstand og en cirka identifikations-afstand for objekter af en vis størrelse.
