Mårhund ⇛ Her er alt du skal vide om det invasive rovdyr

Mårhunden er nok et af de mest omtalte rovdyr i Danmark de seneste år. Den ligner lidt en blanding mellem en vaskebjørn og en ræv, men er faktisk hverken det ene eller det andet. Mårhunden er et rovdyr, som oprindeligt stammer fra Asien, men som i dag har fået godt fat i den danske natur.

I denne artikel dykker jeg ned i alt, hvad du som jæger eller naturelsker bør vide om mårhunden – fra oprindelse og levevis til regulering og hvordan du kan hjælpe med at holde bestanden nede.

Hvad er en mårhund?

Mårhunden (Nyctereutes procyonoides) hører til hundefamilien og minder på mange måder om både ræv og vaskebjørn. Den har en tæt, mørk pels med sorte ben, gråbrun ryg og en karakteristisk sort ansigtsmaske hen over øjnene – det er den, der får mange til at forveksle den med vaskebjørn.
Kroppen er 50–60 cm lang, halen 15–25 cm, og vægten ligger typisk mellem 4 og 10 kilo.

Mårhundens kendetegn og spor

Mårhundens spor kan ligne en lille hunds fodaftryk – runde og med tydelige trædepuder.

Omkring deres grave danner mårhunde små latriner, som minder om grævlingens – små fordybninger, hvor de urinerer og efterlader ekskrementer.

Selvom mårhunden kan ligne både grævling og vaskebjørn, adskiller den sig ved, at dens maske går på tværs over øjnene, mens grævlingens går på langs fra snuden mod ørerne.

Oprindelse og historie

Mårhunden er hjemmehørende i Asien, men blev i 1930’erne udsat i Rusland for at blive brugt i pelsindustrien.

Siden da har den spredt sig vestpå – først til Finland, Sverige, Tyskland og siden Danmark.

I Danmark blev arten også opdrættet på pelsfarme i 1900-tallet, men efter farme blev nedlagt, slap enkelte dyr fri og dannede grundlag for den danske bestand.

I dag regnes mårhunden som en invasiv art, fordi den ikke naturligt hører hjemme i dansk fauna og kan true hjemmehørende arter.

Udbredelse i Danmark

I Danmark er mårhunden i dag primært etableret i Sønderjylland, Vestjylland og på Djursland, men den er observeret i store dele af Jylland.
Mårhunden er en fremragende svømmer og kan nemt krydse åer, søer og fjorde, hvilket betyder, at den potentielt kan sprede sig til småøer og holme med ynglende fugle.

Der gøres derfor en massiv indsats for at begrænse bestanden, både gennem fælder, regulering og samarbejde mellem Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund.

Levesteder og adfærd

Mårhunden er ekstremt tilpasningsdygtig og kan leve i mange typer natur – fra tæt skov til åbne marker og kulturlandskaber. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer, åer eller moser, gerne med tæt bevoksning, hvor den kan finde skjul.

Mårhunden bevæger sig mest om natten og er sjældent aktiv i dagslys.

Den lever typisk i par og er ofte monogam i flere sæsoner. Begge forældre passer hvalpene, og ungerne bliver ofte hos forældrene gennem vinteren.

Føde og levevis

Mårhunden er altædende – en ægte opportunist. Den spiser, hvad den kan finde, og dens kost består af:

• smågnavere, spidsmus og fugle

• fisk, padder, insekter og orme

• bær, frugt og korn

• ådsler og affald, især om vinteren

Forskning har vist, at mårhunden ikke nødvendigvis skader danske fugle- og paddebestande i samme grad, som man tidligere frygtede.
I mange tilfælde fungerer den snarere som naturens skraldemand, der rydder op efter andre dyr.

Yngleforhold og bestand

Parringstiden ligger mellem februar og april, og efter ca. 60 dages drægtighed fødes kuldet i april til juni. Et kuld kan bestå af 10–12 hvalpe, men mange unger dør i løbet af deres første leveår. Hannen hjælper aktivt med at fodre og beskytte hunnen og ungerne, og efter 4 måneder kan hvalpene klare sig selv.

Mårhunden bliver kønsmoden allerede som étårig, hvilket – kombineret med store kuld – gør den i stand til at opbygge store bestande på kort tid.

Bestandsudvikling og tal

De første danske observationer blev gjort i 1980’erne, men bestanden voksede hurtigt i 00’erne. I dag vurderes bestanden til at tælle flere tusinde dyr, og i jagtsæsonen 2021/22 blev der registreret omkring 9.000 nedlagte mårhunde.

Tendensen de seneste år viser dog et fald i antallet af nedlagte dyr, hvilket kan tyde på, at de koordinerede reguleringstiltag begynder at virke.

Regulering af mårhunde i Danmark

Mårhunden er kategoriseret som skadevoldende vildt, og derfor må den reguleres hele året – døgnet rundt. Formålet er at begrænse dens udbredelse og beskytte hjemmehørende arter.

Regler og lovgivning

Ifølge Bekendtgørelsen om vildtskader gælder følgende regler for bekæmpelse:

• Regulering tilladt året rundt og døgnet rundt

• Fældefangst er tilladt for alle, men aflivning kræver gyldigt jagttegn

• Må reguleres fra skydestiger og tårne med både riffel og haglgevær

• Termisk og elektronisk lysforstærkende håndkikkerter må anvendes til lokalisering

• Natsigtemidler kræver særlig tilladelse fra Naturstyrelsen

• Skydning fra køretøj er forbudt, medmindre der gives særskilt dispensation

Oversigt over regler for bekæmpelse af mårhund i Danmark

Se hvordan regulering af mårhunde fungerer i praksis

Efter at have gennemgået de gældende regler for regulering af mårhunde, kan du her se, hvordan arbejdet faktisk foregår i praksis.

Danmarks Jægerforbund har lavet en kort film, der viser, hvordan brugen af baitpladser spiller en central rolle i bekæmpelsen af den invasive art.

Forskning og forvaltning af mårhunden i Danmark

Der forskes og samarbejdes løbende om at forstå og bekæmpe mårhundens udbredelse i Danmark. Flere af de data, vi kender i dag, stammer fra et omfattende EU-finansieret projekt under Naturstyrelsen og LIFE-programmet, som gennem flere år har overvåget mårhundens bevægelse, adfærd og påvirkning på den danske natur.

Projektet har blandt andet vist, at mårhunden kan vandre over 100 kilometer fra sit fødested, og at den hurtigt kan etablere sig i nye områder, hvis ikke bestanden holdes nede. Samtidig har overvågningen givet ny viden om, hvordan mårhunden reagerer på fældefangst, og hvordan ”judasdyr” med GPS-halsbånd effektivt kan bruges til at spore og fjerne andre individer i naturen.

Et andet vigtigt fokusområde i forskningen har været sygdomsovervågning. Flere indsamlede dyr er blevet undersøgt for rævens dværgbændelorm, rabies og trikiner, og resultaterne bruges i dag til at kortlægge risici for både mennesker og husdyr.

Denne viden er grundlaget for den målrettede forvaltning, vi har i dag – og for samarbejdet mellem Naturstyrelsen, Danmarks Jægerforbund og lokale jægere om at bekæmpe arten på nationalt plan.

Hvis du vil dykke endnu dybere ned i forskningen og projektet, kan du læse det officielle materiale her:
👉 Naturstyrelsens officielle folder om mårhunden (PDF)

Forbud mod ejerskab og avl af mårhund i Danmark

Det er ulovligt at eje eller opdrætte mårhunde i Danmark. Dyr, der var i fangenskab før forbuddet i 2011, skal være chipmærkede og registrerede hos Naturstyrelsen Blåvandshuk. Unge, der fødes efter 2011, skal aflives, og ved dyrets død skal registreringen afmeldes.

Har du set en mårhund?

Har du spottet en mårhund ude i naturen – eller måske blot dens spor?

Så vil Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund meget gerne høre fra dig. Hver eneste observation hjælper med at kortlægge artens udbredelse og gør reguleringen mere effektiv.

Hvis du ser en mårhund, så tag et billede – gerne med en genstand (fx lighter eller nøglering) ved siden af sporet for at vise størrelsen.

Notér også tid og sted, og send oplysningerne ind.

👉 Indberet mårhund i Miljøstyrelsens indberetningsportal

Mårhunden og dens rolle i den danske natur

Selvom mårhunden ofte omtales negativt, er det værd at huske, at den blot følger sine instinkter. Den er en del af økosystemet, og med den rette regulering kan den eksistere i balancerede bestande uden at true sårbare arter.

Men som jægere og naturfolk har vi et ansvar for at holde bestanden nede og rapportere observationer. På den måde kan vi sikre, at den danske natur bevares sund og mangfoldig – også i mødet med nye arter som mårhunden.

✅ Fakta om mårhunden

• Latinsk navn: Nyctereutes procyonoides

• Familie: Hundefamilien

• Vægt: 4–10 kg

• Levealder: 3–7 år i naturen

• Status: Invasiv art i Danmark

• Aktiv: Natdyr, lever ofte i par

• Yngletid: Februar–april

• Føde: Altæder – smådyr, padder, bær, ådsler

Ofte stillede spørgsmål om mårhunde

Hvorfor er mårhunde et problem?

Mårhunden er et problem i Danmark, fordi den kan udgøre en trussel mod vores hjemmehørende arter. Den spiser æg, kyllinger, padder og små pattedyr, og det kan presse sårbare fuglebestande i yngletiden.

Derudover er mårhunden bærer af sygdomme som rævens dværgbændelorm og rabies, som potentielt kan spredes til andre dyr. Kombinationen af hurtig formering, stor tilpasningsevne og fravær af naturlige fjender gør den til en invasiv art, som skal holdes nede gennem målrettet regulering.

Hvor er der mårhunde i Danmark?

Mårhunden findes i dag primært i Jylland, især i de sydlige og vestlige dele, men den har også bredt sig til områder som Djursland, Vejle og Viborg. Der registreres hvert år flere observationer nordpå, og enkelte dyr er endda blevet set på Fyn og Sjælland – sandsynligvis fordi de er svømmestærke og kan krydse fjorde og større vandløb.

Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund overvåger løbende udbredelsen via indberetninger fra jægere og naturfolk.

Hvilke dyr spiser mårhunden?

Mårhunden spiser næsten alt, den kan få fat i. Den lever af smågnavere, fugle, æg, frøer, padder, orme og insekter, men tager også fisk og ådsler. Om sommeren supplerer den sin kost med bær, frugt og korn, hvilket gør den til en ægte altæder.

Denne fleksible kost gør, at den kan trives i både skov, landbrug og vådområder – og endda finde føde i menneskeskabte miljøer.

Hvad gør man, hvis man har en mårhund?

Hvis du opdager en mårhund i dit område, må du ikke selv skyde den, medmindre du har gyldigt jagttegn og følger reglerne for regulering.

Du kan dog sætte fælder (de skal være godkendt), og herefter skal dyret aflives af en jæger.

Har du set en mårhund eller dens spor, bør du indberette det til Miljøstyrelsen, så myndighederne kan følge artens udbredelse og planlægge reguleringstiltag.

Hvad kan man bruge til at finde mårhunde?

Da mårhunden hovedsageligt er aktiv om natten, er det svært at spotte den med det blotte øje. Mange jægere bruger derfor spottere eller termiske kikkerter til at finde og observere mårhunde i mørket.

Termiske enheder registrerer varmeudstråling fra dyret og gør det muligt at se det tydeligt – selv i totalt mørke, tåge eller tæt bevoksning.

Vil du vide, hvilke spottere der er bedst til formålet, kan du læse min guide her:
👉 De bedste termiske spottere på markedet lige nu

Er mårhunden et skadedyr?

Ja – mårhunden er officielt kategoriseret som et skadevoldende vildt i Danmark. Det betyder, at den kan reguleres hele året og døgnet rundt, da den anses for at have negativ indflydelse på natur og dyreliv. Reguleringen sker både for at beskytte sårbare arter og for at forhindre yderligere spredning af sygdomme.

Er mårhunde farlige for hunde?

Mårhunden er normalt ikke aggressiv over for hunde, men konfrontationer kan opstå, hvis den føler sig trængt eller forsvarer sine unger. Det største problem er dog risikoen for smitte med parasitter, især rævens dværgbændelorm, som kan overføres til både hunde og mennesker.

Derfor anbefales det at holde hunde væk fra ådsler og at give dem ormekur regelmæssigt, hvis de færdes i områder med mårhunde.