Hvad er en ringdue, og hvorfor ser du den så ofte?
Har du lagt mærke til en stor due med grå fjerdragt og en karakteristisk hvid halsring i haven, skoven eller måske midt i byen? Så har du sandsynligvis mødt ringduen – Danmarks mest almindelige dueart. Ringduen er ikke blot en almindelig fugl; den er et fascinerende eksempel på, hvordan naturen tilpasser sig menneskets omgivelser.
I denne guide dykker vi ned i alt, du skal vide om ringduen: hvordan den ser ud, hvor den lever, hvad den spiser, hvordan den opfører sig – og meget mere. Uanset om du er ny fugleiagttager eller garvet naturelsker, vil du her få indsigt i en af Danmarks mest alsidige fugle.
Ringduens udseende: Kendetegn du nemt kan genkende
Ringduen (Columba palumbus) er let at skelne fra andre duer, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Den er faktisk Europas største dueart. Her er nogle typiske kendetegn:
- Størrelse: Ca. 40–42 cm lang med et vingefang på 68–77 cm. Den vejer typisk mellem 450–600 gram.
- Fjerdragt: Primært blågrå med rosa skær på brystet.
- Halsring: En tydelig hvid plet på hver side af halsen, der danner en ‘ring’.
- Vinger: Bredt markeret med hvide bånd, særligt tydelige under flugt.
- Øjne og næb: Gule øjne og et gulorange næb med rød basis.
Det er især den hvide halsmarkering og de hvide vingebånd, der gør ringduen let at identificere – selv i flugten.
Levesteder: Hvor holder ringduen til?
Ringduen er ekstremt tilpasningsdygtig og findes i mange miljøer i Danmark. Oprindeligt var den mest knyttet til løvskove og landbrugsområder, men i dag har den også indtaget byerne og forstædernes haver og parker.
Typiske levesteder for ringduen:
- Løv- og blandingsskove
- Landbrugsområder med levende hegn og enkelte træer
- Villa- og boligkvarterer med grønne områder
- Kirkegårde, parker og større haver
Den store tilpasningsevne gør, at ringduen er i stand til at yngle i både fjerne skove og lige uden for dit vindue i byen.
Ringduens adfærd og livsstil
Ringduer er i den grad dagaktive fugle. De er ofte at se på plæner og marker, hvor de går omkring med rolige, næsten majestætiske skridt, mens de leder efter føde. Deres adfærd er præget af tydelig social struktur – især i vinterhalvåret, hvor de samles i flokke på både titals og hundreder.
Flyvning og lyd:
Ringduens flugt er hurtig med karakteristisk klaprende vingeslag. Den udsender også et dybt og rytmisk kur, som mange danskere vil nikke genkendende til – især om foråret.
Den typiske lyd er: “ruu-ruu-ruu-ruuuuuu” – en femtonet kaldelyd, som ofte gentages med korte pauser.
Hvornår og hvordan yngler ringduen?
Ynglesæsonen for ringduer strækker sig fra marts til september. Det er en af de mest produktive fuglearter i Danmark, og nogle par kan nå at få op til 3–4 kuld unger i løbet af en sæson.
Reden og æglægning:
Reden bygges oftest i træer, men ringduer kan også vælge mere utraditionelle steder som altaner, gesimser eller klatreplanter nær huse. De bygger en sparsom rede af kviste, hvori hunnen lægger normalt to hvide æg.
- Rugetid: ca. 17 dage
- Ungetid: Ungerne forlader reden efter 3–4 uger
Parring og forældrerolle:
Ringduer danner ofte livslange par, og både han og hun deltager i rugning og fodring. De fodrer ungerne med en særlig mælk – due- eller kro-mælk – som produceres i fuglens kro.
Hvad spiser en ringdue?
Ringduer er planteædere og har en varieret og sæsonbetonet kost, hvilket bidrager til deres udbredelse.
Kost bestående af:
- Frø og korn (byg, hvede, majs)
- Blade og spirer
- Bær og frugter
- Nødder og bog (særligt i efteråret)
- Knopper og blomster om foråret
Det er ikke ualmindeligt at se ringduer i haver, hvor de fouragerer under foderbrætter eller på plæner med nedfaldsfrugt.
Ringdue om vinteren: Flyver de sydpå?
I Danmark er ringduen en overvejende standfugl, hvilket betyder, at mange bliver i landet hele året. Men der sker også en vis udveksling med ringduer fra Nord- og Østeuropa, der søger mod vest og syd i de kolde måneder.
På milde vintre ses ringduer i stort antal året rundt. Ved hårdere vintre kan nogle trække sydpå til Vesteuropa og Middelhavet og vende tilbage i marts–april.
Hvorfor er ringduen så almindelig i Danmark?
Der er flere grunde til, at ringduen har klaret sig så godt i Danmark:
- Stor tilpasningsevne: Kan yngle i både vilde og menneskeskabte miljøer.
- Lang ynglesæson og flere kuld: Giver høje reproduktionstal.
- Variation i føde: Kan finde føde i både skove, marker og haver hele året.
- Mangel på naturlige rovdyr: I byområder har ringduen få fjender.
Alt i alt har vi i Danmark skabt et landskab, som ufrivilligt favoriserer ringduen – og den har evnet at udnytte det til fulde.
Ringdue og jagt: Må man skyde ringduer?
Ja, ringduen er jagtbar i Danmark. Jagt på ringduer er særlig populær blandt danske jægere, da arten er talrig og byder på en udfordrende jagtform.
Fakta om jagttid og regler:
- Jagttid: 1. november – 31. januar (dog tidligere visse steder)
- Jagtformer: Trækjagt, anstandsjagt og lokkejagt med due-attrapper
- Kød: Ringduekød er velsmagende og værdsat i vildtkøkkenet
Det er vigtigt at overholde jagtlovgivningen og sikre, at jagten foregår etisk korrekt og bæredygtigt.
Forskelle mellem ringdue og andre duearter i Danmark
Selv om ringduen dominerer landskabet, findes der flere duearter i Danmark. Sådan adskiller de sig:
Ringdue vs. tamdue (
Ofte stillede spørgsmål om ringduen
Hvad er en ringdue?
Ringduen er en stor, grå due med hvid halsring og lyserøde ben.
Den er let genkendelig og meget almindelig i Danmark. For naturinteresserede haveejere og skovgængere er ringduen ofte en af de første større fugle, man lægger mærke til. Den færdes trygt i både bynære områder og i det åbne land og har tilpasset sig mennesker godt. Ringduens rolige fremtoning og karakteristiske kurren gør den til en velkendt del af mange danske haver.
Hvordan ser en ringdue ud?
Ringduen er større end de fleste andre duer og har en tydelig hvid halsplet. Dens fjerdragt er overvejende grå med en grønlig glans på nakken og lyserøde farvetoner på brystet. I flugt ses en markant hvid stribe på vingerne, og halen har lyse kanter. Denne kombination af farver og dens størrelse gør det relativt nemt at kende en ringdue fra andre duer som tyrkerduen eller brevduen.
Hvad spiser ringduer?
Ringduer lever primært af planteføde som frø, korn, bær og knopper. De ses ofte på marker, i haver eller under fuglebrættet, hvor de leder efter nedfaldne frø. Om efteråret fylder de sig med bog og agern i skoven for at opbygge energireserver. De er ikke kræsne og er meget tilpasningsdygtige, hvilket forklarer deres succes som art i vores landskab.
Hvor lever ringduer i Danmark?
Ringduer findes over hele Danmark – fra byernes parker til skovområder og landbrugsland. Deres evne til at tilpasse sig både menneskeskabte og naturlige miljøer gør dem almindelige i haver, boligområder og åbne landskaber. De bygger reder i træer, ofte højt oppe, men kan også ses i tættere bebyggelse. Om vinteren søger nogle sydpå, men mange bliver herhjemme, især i milde vintre.
Hvordan lyder ringduens kald?
Ringduens sang er en blød, rytmisk kurren, som ofte gengives som “ruu-ruu-ruu-ruu”. Kaldet gentages i rolige sekvenser og danner et kendt lydtapet i danske haver og parker. Du hører det især i foråret og sommeren, når fuglene etablerer territorier og tiltrækker en mage. Læren at genkende kurren er en god måde at få øje på ringduen, selv før du ser den.
Hvordan formerer ringduer sig?
Ringduer yngler fra april til august og kan have op til tre kuld på en sæson. De bygger enkle reder af kviste i træer og lægger typisk to hvide æg ad gangen. Begge forældre ruger og fodrer ungerne med en særlig “duemælk”, som produceres i kræsen. Ungerne vokser hurtigt og forlader reden efter cirka tre uger, hvorefter forældrene ofte går i gang med næste kuld.
