Intro: En fugl, du ikke kan overse
Har du nogensinde stået ude ved en kysteng eller et fuglereservat og hørt det karakteristiske, hæse kald fra en flok gæs over dig? Så er der stor sandsynlighed for, at du har været i selskab med bramgåsen – en af de mest iøjnefaldende og fascinerende gæs, vi har i Danmark.
Med sin sort-hvide fjerdragt, sin kompakte form og sin sociale adfærd skiller bramgåsen sig markant ud fra andre gåsearter. I de seneste årtier har den gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling – både i antal og udbredelse. Hvor man før skulle lede længe for at finde bramgæs, er de i dag et almindeligt syn langs kysterne og i vådområder i det meste af landet.
I denne artikel får du en grundig indsigt i bramgåsens levevis: hvordan den trækker, hvor den yngler, hvad den spiser, og hvorfor den er blevet så talrig i de danske landskaber. Er du naturentusiast, fuglekigger eller underviser, vil denne guide give dig både viden og historier, du kan tage med ud i felten.
Hvad er en bramgås?
Bramgåsen (Branta leucopsis) tilhører gruppen af sortgæs i slægten Branta og er nærmere beslægtet med canadagåsen og mørkbuget knortegås end med grågåsen, som ellers er mere udbredt i Danmark.
Bramgåsen kendes især på sin kontrastfyldte fjerdragt: hvid i ansigtet, sort nakke og bryst, og sølvgråt bagparti med delikate sorte tværstriber. Den er en mellemstor gås, ca. 60–70 cm lang med et vingefang på op mod 140 cm, og vejer typisk mellem 1,5 og 2 kg.
Kendte kendetegn og adfærd
- Udseende: Hvid ansigtsmaske, sort hals og bryst, grå krop med sorte striber.
- Stemme: Gækkende og hæse kald, især når de flyver i flok.
- Social adfærd: Meget flokdyr – både under træk og i yngletiden.
Hvor lever bramgåsen?
Bramgåsens foretrukne opholdssteder afhænger af årstiden. Den er en udpræget trækfugl, og man kan næsten sætte kalenderen efter dens bevægelser. I Danmark oplever vi især store flokke om foråret og efteråret, når de er på træk mellem yngleområderne i Arktis og overvintringsområderne længere sydpå.
Yngleområder i Arktis
Bramgæssene yngler i kolonier i det nordlige Rusland, Svalbard og Grønland. Her bygger de reder på klippesider og stejle kystskranter – en strategi udviklet for at undgå rovdyr som ræve og isbjørne. Det gør også, at ungerne – få dage gamle – må springe ned ad klippesiderne for at nå fødesøgende områder.
Overvintring i Vesteuropa
Hovedparten af de bramgæs, vi ser i Danmark, kommer fra de russiske bestande og overvintrer blandt andet i Holland, Tyskland og Danmark. Klimaændringer og øget adgang til føde (på fx græssede marker) har gjort Danmark til et attraktivt sted at overvintre for mange gæs, og bramgåsen er ingen undtagelse.
Bramgåsens trækvaner – en videnskabelig præstation
Trækket er et af de mest fascinerende aspekter ved bramgåsen. De flyver i karakteristiske V-formationer, hvilket sparer energi og styrker flokkens kommunikation. Ofte flyver de både dag og nat under deres træk, især i dårligt vejr, hvor det gælder om at nå frem hurtigst muligt.
Hvornår ser vi flest bramgæs i Danmark?
- Efterår: Fra september til november ses nogle af de største flokke. Dette er højsæson for træk.
- Forår: Fra marts til maj er de på vej nordpå igen, og store flokke raster i Danmark i kortere perioder.
- Vinter: I dag bliver mange bramgæs i Danmark hele vinteren, især i milde perioder.
Hvad spiser bramgåsen?
Bramgåsen er en græsspecialist. Den lever primært af kortvoksende græs, urter og mosser. I vinterhalvåret finder den føden på afgræssede enge, marker og golfbaner, og den kan til tider forårsage konflikter med landmænd, da store flokke kan slide græsset ned på marker med vinterafgrøder.
Fødevalg i forskellige sæsoner
- Sommer (i yngleområderne): Mos, lav, urter og bladgrønt.
- Efterår/vinter: Græsmarker, grønne vintersædsafgrøder og lavtliggende enge.
Yngleadfærd og socialt liv
Bramgåsen er yderst social, og det gælder også under yngletiden. En koloni kan bestå af flere hundrede par, der alle yngler ret tæt på hinanden. Parring og redebygning foregår i april og maj, og parforholdene er som regel livslange.
Fra æg til flyvefærdig unge
Hunnen lægger som regel 4–6 æg, som hun ruger på i 24–25 dage. Når ungerne klækkes, er de dunede og selvhjulpne, men de bliver hos forældrene i op mod 2 måneder. I denne periode lærer de at finde føde og undgå farer.
Unik “klippespringer”-adfærd
En af bramgåsens mest spektakulære adfærdstræk er, når ungerne – blot få dage gamle – kaster sig ud fra den klippeskrænt, hvor reden ligger. Det er nødvendigt for at nå gode græsningsområder i dalbunden. De små, lette kroppe overlever ofte faldet, selv fra flere hundrede meters højde, ved at bruge deres dun som støddæmpere. Et evolutionært mesterværk!
Bramgåsen i Danmark – fra sjælden gæst til hyppig vintergæst
For få årtier siden var bramgåsen en sjældenhed i dansk natur. I dag er billedet helt anderledes. Arten har gennemgået en dramatisk opblomstring, og i dag ses flokke på flere tusinde individer i store dele af landet.
Mulige forklaringer på fremgangen
- Bedre beskyttelse: Strengere jagtreguleringer og fredninger i yngleområderne.
- Varmere vintre: Klimaforandringer gør Danmark til en attraktiv overvintringsdestination.
- Landbrugsdrift: Græsmarker og vintersæd giver føde hele året.
Kan man jage bramgås i Danmark?
Ja, men under meget regulerede forhold. Bramgås er optaget på den danske jagttidsbekendtgørelse, men jagttiden er begrænset. I 2023/2024 var jagtsæsonen eksempelvis fra 1. september til 31. januar i visse regioner.
Etiske overvejelser ved bramgåsjagt
Selvom bestanden er i vækst, anbefales det, at jægere tager hensyn til artsbevarelse og jagtetikOfte stillede spørgsmål om bramgås
Hvad er en bramgås?
En bramgås er en mellemstor gåseart med sort-hvid fjerdragt og hvidt hoved.
For den naturinteresserede er bramgåsen en fascinerende fugl, der ofte ses i store flokke på marker og enge, særligt i vinterhalvåret. Den tilhører slægten Branta og er let genkendelig på sin kontrastfyldte dragt og karakteristiske “gak-gak”-lignende kald. Bramgåsen yngler i det arktiske område, men Danmark fungerer som rasteplads under trækket. Fuglen er i stigende grad blevet en fast del af det danske landskab, især i Vadehavsområdet og Østjylland.
Hvor kan man se bramgæs i Danmark?
Du kan opleve bramgæs over hele Danmark, især langs kysterne og i vådområder.
Det bedste tidspunkt er efterår og vinter, hvor store flokke raster og fouragerer. Populære lokaliteter inkluderer:
- Vadehavet
- Vestjylland
- Smålandsfarvandet
- Østdanmark, især Stevns og Amager
De ankommer typisk fra Sibirien og Grønland og bliver til foråret. Har du kikkert med, er de lette at spotte på marker og lavvandede enge.
Hvad spiser en bramgås?
Bramgæs lever primært af planter, som græs, urter og korn.
Især om vinteren ses de ofte på landbrugsmarker, hvor de fouragerer på efterladte kornrester eller grønne spirer. Deres kost skifter lidt med sæsonen, men de er tilpasset til at finde føde i både våde og tørre områder. De græsser i store flokke, hvilket hjælper dem med at holde øje med rovdyr. Deres høje antal og synlige adfærd gør dem til en spændende fugl at observere.
Hvornår trækker bramgæs til og fra Danmark?
Bramgæs ankommer typisk til Danmark i september og trækker videre i marts-april.
De yngler i det høje nord, særligt på Svalbard, Grønland og i Nordrusland, og Danmark er et vigtigt stop på ruten. Her raster de i tusindvis, især i kystnære områder, inden de flyver videre mod ynglepladserne. Trækket foregår i store, V-formede formationer, hvilket er et imponerende syn for fuglekiggere. Hvis du planlægger en tur, er oktober og februar gode måneder til observation.
Er bramgåsen truet eller fredet i Danmark?
Bramgåsen er ikke truet i Danmark og er fuldt fredet som art.
Tværtimod er bestanden vokset markant de seneste årtier, blandt andet på grund af forbedrede rasteområder. Fuglen nyder godt af EU’s fuglebeskyttelsesdirektiver og internationale aftaler som AEWA. For naturelskere betyder det, at vi kan glæde os over flere bramgæs i landskabet, men det skaber også debat i landbrugskredse. Det er vigtigt at beskytte både fuglelivet og balancen i økosystemet.
Hvordan lever bramgæs socialt og i flok?
Bramgæs lever i tætte sociale flokke og samarbejder om både føde og sikkerhed.
De danner stærke familieenheder, hvor forældrene passer ungerne i flere måneder. I flokken kommunikerer de med lyde og bevægelser og har udpræget fællesskab. Under trækket flyver de i formation for at spare energi og beskytte hinanden. For fuglekiggere er flokadfærd en spændende del af oplevelsen, især når tusindvis letter på én gang.
