Hvad er vildtpleje – og hvorfor er det vigtigt?
Vildtpleje handler kort sagt om at forbedre levevilkårene for vilde dyr i naturen. Det kan være alt fra rådyr, harer og fasaner til mindre fugle, insekter og småpattedyr. Målet er at skabe sunde, varierede og stabile økosystemer, hvor dyrelivet trives året rundt.
Uanset om du er jæger, grundejer eller blot har en passion for naturen, kan aktiv vildtpleje gøre en stor forskel. Ikke alene øger det biodiversiteten, men det giver også mere liv og balance i landskabet – til gavn for både mennesker og dyr.
Sådan kommer du i gang med vildtpleje på din grund
Det første skridt i god vildtpleje er at lære sin grund at kende. Hvilke arter findes allerede? Hvad mangler de – føde, dækning, vand? Når du har det overblik, kan du begynde at planlægge konkrete tiltag.
Her er nogle grundlæggende principper, du bør følge:
- Skab variation i landskabet – det fremmer artsrigdom.
- Tænk i sæsoner – dyr har forskellige behov i løbet af året.
- Fokusér på føde, skjul og tryghed – de tre vigtige F’er inden for vildtpleje.
Lettere sagt end gjort? Bare rolig – vi guider dig gennem de vigtigste elementer.
Habitatpleje: Skov, mark og hegn som vildtets hjem
Lav variation i landskabet med småbiotoper
Dyr trives aldrig i ensformige omgivelser. I stedet elsker de “lapper” af forskellig natur: skov, krat, eng, kornmark, vandhuller. Du kan skabe den variation ved at etablere småbiotoper som:
- Vildtstriber: Smalle zoner med urter og blomster, som tiltrækker insekter og giver skjul for fx harer og fasaner.
- Blomsterbrak: Blomstrende arealer uden gødskning og pesticider, der understøtter fødekæden for fugle og smådyr.
- Beplantning af hegn: Rækkevis af buske og træer giver læ, skjul og føde – især om vinteren.
Undgå ensartede monokulturer
Større marker med én enkelt afgrøde skaber nærmest “ørkener” for mange dyr. Hvis du dyrker landbrug, så overvej at:
- Beholde stubmarker til overvintring for fugle
- Udskyde høsten på visse arealer for at skåne reder og yngel
- Anlægge permanente græs- og kløverbrak
Føde og vanding: Det vildt har brug for i hverdagen
Vigtigt med både naturlig og tilskudt føde
Hvis du vil hjælpe vildtet gennem året, er det afgørende at tænke på fodring. Det må dog ikke erstatte naturlig føde – fodring skal supplere, ikke dominere. Nogle gode råd er:
- Vinterfodring: Giv kun foder på frostklare dage, i begrænsede mængder og i form, der matcher arten (fx havre til råvildt).
- Planlæg fødetilførsel naturligt: Plant frugttræer, bærbuske og ege, som giver mad i mange måneder.
- Efterlad frøstande og ukrudt: Insekter og frø er uundværlige for mange fugle og smådyr.
Vand er livsvigtigt – også i små mængder
I tørre somre kan selv de mest robuste dyr lide over tørst. Du kan hjælpe dem ved at:
- Anlægge små vandhuller eller damme
- Genåbne gamle grøfter og vandveje
- Placere drikkeskåle i skovkanter og skjul
Et simpelt fuglebad i haven kan fx blive livsvigtigt for strandskader og mejser.
Skjul og tryghed: Giv dyrene steder at gemme sig
Både rovdyr og mennesker er trusler i dyrenes verden. Skal de trives, har de brug for skjul og rolige zoner, hvor de kan spise, hvile og yngle i fred. Du kan hjælpe på flere måder:
- Bevar gamle stendiger og træstubbe: Giver skjul til pindsvin, markmus, firben og andre smådyr.
- Undgå rydning i yngletiden: Fra april til juli gælder det om at forstyrre så lidt som muligt.
- Anlæg vildtvenlige skovbryn: Overgange med buske og højt græs fungerer som naturlige hegn og skjul.
Vildtpleje året rundt: Hvad du kan gøre i de forskellige sæsoner
Forår (marts-maj)
- Sæt fuglekasser op inden yngletid
- Plant nye læhegn og buske
- Så vildtstriber og blomsterfrø i marker og kanter
Sommer (juni-august)
- Undgå slåning midt på dagen – mange dyrebørn hviler i græsset
- Hold øje med vandstand i naturlige vandområder
- Observér hvilke dyr der bruger dit område, og justér efter behov
Efterår (september-november)
- Høst sensommerfrugter og efterlad nogle til dyrene
- Supplér med vinterfoder ved udsatte bestande
- Plant løvfældende træer til skygge og føde næste år
Vinter (december-februar)
- Kontrollér og rens fuglekasser og foderstationer
- Sørg for tørt foder og adgang til frostfri vandkilder
- Overvej fodring af råvildt i stærk frost med restriktion
Undgå disse almindelige fejl i vildtpleje
- Overfodring, som kan gøre vildt afhængigt = unaturlig adfærd
- Forkert type foder eller foderplads kan tiltrække rotter og skade naturen
- Unødvendig rydning af krat og hegn i yngleperioden
- Uhensigtsmæssig brug af pesticider og kunstgødning
Effektiv vildtpleje handler om respekt for naturens rytme. Mindre kan være mere – især hvis det gøres med omtanke.
Sådan måler du effekten af din vildtpleje
For at vide, om dine tiltag virker, er det en god idé at registrere ændringer over tid:
- Brug vildtkameraer til at følge trafik og aktivitet
- Før logbog over observationer: arter, tidspunkt, adfærd
- Læg mærke til blomstring, spor og ekskrementer
Du kan også bruge borgerbaserede naturplatforme som Naturbasen eller iNaturalist til at indsamle og dele data.
Vildtpleje og jagt – hvordan hænger det sammen?
Nogle tror fejlagtigt, at vildtpleje primært handler om at støtte jagt. Men moderne vildtpleje er meget bredere
Ofte stillede spørgsmål om vildtpleje
Hvad er vildtpleje?
Vildtpleje er indsatsen for at forbedre forholdene for vilde dyr i naturen.
Det handler om at skabe et rigt, varieret og trygt levested for dyrelivet, særligt på private natur- og jagtområder. For dig som jæger eller naturelsker kan vildtpleje være en meningsfuld måde at støtte biodiversiteten på. Det kan gøres med alt fra plantning af dækning til etablering af vandhuller og fodring. Gennem målrettede tiltag hjælper du vildtet med at trives året rundt.
Hvordan kan jeg forbedre levevilkårene for vildtet på min grund?
Start med at analysere dit områdes naturlige ressourcer og dyrelivets behov.
De mest effektive tiltag inkluderer:
- plantning af vildtstriber med hjemmehørende blomster og urter
- etablering af naturlige skjul som buske og krat
- adgang til vand via små kildevæld, vådområder eller kønsdamme
Begræns også forstyrrelser i følsomme perioder som ynglesæsonen. Mange små tilpasninger kan gøre en stor forskel for både fugle, harer og andet vildt.
Hvilke planter er gode til vildtpleje?
Hjemmehørende og insektvenlige planter er særligt velegnede til vildtpleje.
Overvej at så fx:
- rødkløver og lucerne (føde for harer og hjortevildt)
- tidsel og solsikke (tiltrækker fugle og insekter)
- brombærkrat og tjørn (giver både dækning og føde)
Variationen i beplantningen sikrer føde, skjul og ynglemuligheder hele året. Kombinér gerne høje og lave vækster for at skabe struktur i landskabet.
Hvornår på året bør man lave vildtpleje?
Vildtpleje kan udføres året rundt, men foråret og efteråret er ideelle.
Forår er godt til at så nye vildtstriber og plante buske. Efterår er velegnet til at beskære krat, lægge foder og forberede vinterdækning. Om sommeren er det vigtigt at undgå unødig forstyrrelse af ynglende dyr. I vintermånederne bør fokus være på fodring og tilsyn. En helårsplan giver de bedste resultater for dyrelivet.
Hvordan kombinerer man jagt og vildtpleje effektivt?
Jagt og vildtpleje kan sagtens gå hånd i hånd med de rette tiltag.
God vildtpleje resulterer ofte i en mere bæredygtig jagt, fordi dyrene trives bedre. Ved at skabe flere skjulesteder og fødekilder øges vildtets sundhed og bestand. Tænk langsigtet – en omsorgsfuld naturpleje bidrager positivt til både jagtudbytte og biodiversitet. Husk at jagttryk skal tilpasses områdets bæreevne.
Er vildtpleje godt for biodiversiteten?
Ja, vildtpleje har en direkte positiv effekt på biodiversiteten.
Når du arbejder målrettet med naturpleje, skaber du levesteder for både vildt og insekter, fugle og planter. Et varieret terræn med beplantning, vådområder og uforstyrret natur tiltrækker mange arter. Det styrker økosystemet – også dem, der ikke nødvendigvis er jagtbare. På sigt bidrager det til en sund og modstandsdygtig natur.
