Artsatlas · fugle og pattedyr · Opdateret 18. oktober 2026
Foto: Frank Vassen from Brussels, Belgium · Wikimedia Commons · CC BY 2.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.
Hulduen er nem at overse i en dueflok. Den ligner både ringdue og nogle tamduer, men mangler ringduens markante hvide vingefelter. Navnet peger på redepladsen: huller kan være en vigtig del af dens ynglemiljø.
- Videnskabeligt navn
- Columba oenas
- Længde
- Omkring 33 cm ifølge DOF
- Vingefang
- 63–69 cm ifølge DOF
- Se især efter
- Blågrå helhed og fravær af ringduens tydelige hvide vingefelter
Indhold i guiden
Hulduens vigtigste kendetegn
Hulduen er mindre end ringduen og har en blågrå helhed med et rosa bryst og metallisk glans på halsen i passende lys. Se især, at den mangler den voksne ringdues hvide halsplet og markante hvide vingefelter.
En ensartet grå fugl er dog ikke automatisk en huldue. Tamduer varierer meget, og lyset kan skjule mønstre. RSPB fremhæver også, at huldue ikke viser den lyse overgump, som ses hos den typiske klippe-/tamdue.

Foto: Frank Vassen from Brussels, Belgium · Wikimedia Commons · CC BY 2.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.

Foto: Bengt Nyman from Vaxholm, Sweden · Wikimedia Commons · CC BY 2.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.

Foto: stevem4560 · Wikimedia Commons · CC BY 4.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.

Foto: Cezary Piwowarski · Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.
Sammenlign flere tegn
| Forveksling | Kontrollér især |
|---|---|
| Ringdue | Størrelse, kropsform og de hvide vingefelter; unge ringduer kræver ekstra opmærksomhed |
| Tamdue | Variation i dragt, overgump og vinge; farven alene er utilstrækkelig |
| Tyrkerdue | Den lysere beigegrå dragt, slankere form og sorte nakkehalvring |
Brug ringdueguiden og tyrkerdueguiden sammen med denne profil. Kildernes billedgallerier kan give flere vinkler end ét enkelt foto. Se gerne både en siddende og en flyvende fugl, før du sammenligner mønstrene.
Levested og redeplads
DOF beskriver huldue som ynglefugl i de fleste danske egne, med særlig forekomst i Østjylland og på Øerne. Gammel løvskov med egnede huller er vigtig, men arten kan også benytte andre hulrum. I dele af Sydvestjylland er ynglen blandt andet kendt fra gamle kaninhuller og bunkere.
Det gør redepladsen interessant i naturforvaltningen: et gammelt træ er mere end træets størrelse. Eksisterende hulheder kan have betydning for arter, der ikke selv laver dem. Undersøg hensyn og regler, før et ynglested eller et gammelt træ ændres.
Føde, træk og blandede flokke
Føden omfatter frø og andre plantedele, og den søges ofte på jorden. Danske huldueforekomster skal ses sammen med trækket; DOF beskriver overvintring i Sydvesteuropa og fugle, som kan følge ringdueflokke på efterårstræk.
Det er netop i blandede flokke, at artskendskabet bliver nyttigt. Vælg et enkelt individ ad gangen, og se efter vingetegning og form i stedet for at sætte samme navn på hele flokken. Notér usikkerhed, hvis fuglene kun blev set kort.
Fredning og observation med hensyn
Hulduen er fredet i Danmark. At den optræder sammen med en jagtbar dueart ændrer ikke dens status. Kontrollér altid de gældende regler for den art og det sted, du beskæftiger dig med.
Undgå at undersøge redehuller tæt på i yngletiden. Et stille observationspunkt på afstand giver ofte bedre mulighed for at se fuglen uden at ændre dens adfærd. Vil du træne forskellene, så brug artsquizzen og gå tilbage til profilerne ved tvivl.
Spørgsmål og svar
Hvorfor hedder den huldue?
Navnet henviser til dens brug af hulrum som redeplads, blandt andet huller i træer.
Er en grå due uden hvid halsplet altid en huldue?
Nej. Tamduer og unge fugle kan give tvivl. Se flere tegn og brug en fuld feltguide.
Kilder og opdatering
Artsguiden bygger på de angivne faglige kilder. Danske bestandsoplysninger er knyttet til kildens periode; et foto dokumenterer arten, ikke en observation gjort af forfatteren. Kilder kontrolleret 18. oktober 2026.
Læs om forfatteren og Altomjagts redaktionelle grundlag


