Artsatlas · Norden og Danmark · Opdateret 18. oktober 2026
Foto: Aconcagua (talk) · Wikimedia Commons · CC BY-SA 3.0. Tilpasset størrelse; samme billedlicens.
Losen er et skovlevende kattedyr med lange ben, store poter og en kort hale. Den findes blandt andet i Sverige og Norge, hvor arten overvåges systematisk. På svensk hedder den lodjur og på norsk gaupe; her handler alle tre navne om Lynx lynx.
- Videnskabeligt navn
- Lynx lynx
- Kendetegn
- Øretotter, kindskæg og kort hale med sort spids
- Nordisk kontekst
- Sverige og Norge
- Bestandstal her
- Svensk vinterinventering offentliggjort juli 2026
Indhold i guiden
Sådan genkender du en los
Se efter kombinationen af et rundt kattehoved med øretotter, kindskæg, lange ben og en meget kort hale med sort afslutning. Pelsen kan have tydelige eller mere diskrete mørke pletter. Et enkelt farveindtryk er derfor et svagere tegn end kropsbygningen.
Rovdata beskriver store, pelsklædte poter og en sæsonforskel mellem tykkere vinterpels og lettere sommerpels. Fotoet øverst er et artsfoto fra Bayerischer Wald; det dokumenterer ikke dansk forekomst.
Levested og føde
Losen bruger især skovlandskaber, gerne med kuperet terræn og uforstyrrede skjulesteder. Byttedyr og landskab påvirker, hvor stort et område den anvender. Den kan derfor ikke forstås ud fra ét lille område på et kort.
Rådyr og rensdyr indgår blandt de vigtige byttedyr i den nordiske sammenhæng. Harer og fugle indgår også. Det er en kødæder, som normalt lever alene; hunner med unger danner de familiegrupper, overvågningen tager udgangspunkt i.
Ungerne følger hunnen
Ungerne fødes typisk i maj–juni og følger efterhånden hunnen gennem området. Voksne dyr lever det meste af året hver for sig. Naturhistoriska riksmuseets artsmateriale beskriver den sky levevis og, at direkte observationer er usædvanlige.
Det er en god grund til at undlade at opsøge skjulesteder for at få et nærbillede. Brug i stedet dokumenterede fotos og faglige beskrivelser til at lære arten at kende.
Sverige: hvad siger opgørelsen fra 2026?
Naturvårdsverket oplyste 3. juli 2026 et estimat på cirka 1.500 los i Sverige. Usikkerhedsintervallet var 1.267–1.737 dyr. Det bygger på vinterens inventering og er ikke en direkte optælling af samtlige individer.
Registreringen af familiegrupper omregnes til et samlet bestandsestimat. En ny observation efter vinteren kan derfor ikke bare lægges oven i tallet. Rovdata forklarer desuden, hvordan norske observationer kontrolleres og grupperes, så samme familie ikke tælles flere gange.
Dansk observation eller nordisk artsviden?
Denne profil er skrevet til kendskab til nordisk natur. Den svenske bestandsopgørelse dokumenterer ingen dansk bestand. Hvis et dyr i Danmark ligner en los, bør en artsbestemmelse bygge på brugbar dokumentation og faglig vurdering, ikke alene på at arten findes i et naboland.
Notér tidspunkt, sted og det, du faktisk kunne se. Bevar usikkerheden, hvis halen eller hovedet ikke var synligt. Et kort, sløret klip kan med god grund forblive ubestemt.
Jagtregler skal undersøges særskilt
Svensk jagt på los er strengt reguleret og knyttet til myndighedsbeslutninger. Et bestandsestimat eller et svensk jaktkort er ikke i sig selv en tilladelse. Brug myndighedens aktuelle indgang ved spørgsmål om et bestemt område.
Læs også om ulv og brun bjørn for den nordiske sammenhæng. Landeguiden om jagt i Sverige samler rejseforberedelsen.
Spørgsmål og svar
Hvad er forskellen på los, lodjur og gaupe?
Det er danske, svenske og norske navne for arten Lynx lynx.
Er 1.500 dyr et præcist antal?
Nej. Det svenske tal er et dateret estimat med et oplyst usikkerhedsinterval.
Kilder og opdatering
Guiden er en redaktionel, kildebaseret gennemgang. Kilderne er kontrolleret 18. oktober 2026; aktuelle regler og produktspecifikationer findes hos den ansvarlige myndighed eller producent.
- Rovdata: losens kendetegn og biologi
- Naturhistoriska riksmuseet: artsmateriale
- Naturvårdsverket: bestandsestimat 3. juli 2026
- Rovdata: overvågning
- Naturvårdsverket: lovramme for los
Læs om forfatteren og Altomjagts redaktionelle grundlag
