Foto: caroline legg. Original: Pine Marten (48173751702). CC BY 2.0. Tilpasset størrelse og WebP-format. Den tilpassede billedfil anvendes under samme licens. Artsfoto; ikke dokumentation for en observation fra Altomjagt.
Skovmåren er et smidigt mårdyr med brun pels, busket hale og som regel en gullig strubeplet. Den ligner husmåren så meget, at dårlige fotos let giver en forkert bestemmelse. Levested og én farve er sjældent tilstrækkeligt.
- Familie
- Mårdyr
- Videnskabeligt navn
- Martes martes
- Nyttige kendetegn
- Typisk gullig strubeplet og mørk næse
- Status
- Fredet i Danmark; ingen almindelig jagttid
Indhold i guiden
Sådan ser skovmåren ud
Den langstrakte krop, den tætte brune pels og den buskede hale er fælles med husmåren. Skovmåren har typisk en gul til cremefarvet strubeplet og relativt fremtrædende ører. Næsen er normalt mørk.
Et infrarødt vildtkamerafoto gengiver ikke farver på samme måde som dagslys. Se derfor på flere billeder, og behold bestemmelsen som usikker, hvis de nødvendige detaljer ikke er synlige.
Skovmår og husmår: se på flere detaljer
Husmåren har typisk en hvid strubeplet, ofte med forgrening mod forbenene, og en lysere næse. Hos skovmåren ligger strubepletten normalt mere samlet på brystet. Der er individuel variation.
Det er utilstrækkeligt at sige »den er set i skov, så det må være en skovmår«. Nyere undersøgelser viser, at skovmår også bruger landskaber med mindre, spredte skove. Et foto af hele dyret fra flere vinkler er langt mere anvendeligt.
Levesteder og dansk forekomst
Skovmåren forbindes med skov, træer med hulheder og andre gode skjul. Den kan også leve i mosaiklandskaber, hvor skovstykker er forbundet med andre naturtyper. Forekomsten er ujævn og skal undersøges lokalt.
En ældre atlasregistrering er ikke en garanti for, at arten findes på samme sted i dag. Omvendt betyder manglende observationer ikke nødvendigvis, at der ingen skovmår er; arten kan være vanskelig at registrere.
Føde, unger og rolle i naturen
Føden kan omfatte småpattedyr, fugle, æg, insekter og frugt. Skovmåren har forlænget drægtighed. Beskyttede redesteder og skjul er derfor væsentlige, også når dyret ikke er synligt.
Lad hultræer, reder og mulige boer være i fred. En artsobservation er mest værdifuld med en præcis dato, en beskrivelse og et foto, der faktisk viser kendetegnene.
Fredning og sikker bestemmelse
Skovmåren har ingen almindelig jagttid i Danmark. Det er en vigtig grund til at holde den adskilt fra husmåren i både tekst og praksis. Kontroller altid de aktuelle regler, og brug ikke denne side som en tilladelse til indgreb.
Et varmebillede kan ikke vise den gule strubeplet. Hvis vigtige detaljer mangler, bør observationen registreres som usikker frem for at gætte på arten.
Spørgsmål om skovmår
Er skovmåren fredet?
Ja. Der er ingen almindelig dansk jagttid på skovmår.
Er strubepletten altid gul?
Den er typisk gul til cremefarvet, men varierer. Se flere kendetegn sammen.
Lever den kun i store skove?
Nej. Danske undersøgelser beskriver også brug af mosaiklandskaber med mindre skove.
Kilder og opdatering
Artsoplysninger og kildehenvisninger er redaktionelt gennemgået 17. oktober 2026. Fotos viser arten og er ikke dokumentation for egne felterfaringer. Bestandsoplysninger i ældre kilder er ikke gengivet som aktuelle tal.
- Aarhus Universitet: Skovmår i Nordsjælland, 2024
- Aarhus Universitet: Skovmår, NOVANA
- Jagttidsbekendtgørelsen
Kildebaseret guide udarbejdet med støtte fra AI. Mikkels praktiske jagterfaring er begrænset. Læs om forfatteren og det redaktionelle udgangspunkt.
.jpg){kind=link}